Om Claus Bermann
Skribent på siden og fodboldfan gennem +30 år.
Fodboldfan og “groundhopper” på 95 stadions i Europa
Min første Manchester United-kamp live på stadion var i oktober 1998 da Brøndby mødte United i Champions League-gruppespillet. Peter Schmeichel stod i målet for United, som vandt en knusende 6-2 sejr i Parken. Senere det år endte Manchester United i Champions League-finalen mod et andet hold fra Brøndbys “dødspulje”, nemlig Bayern München. En finale som ingen United-fan vel nogensinde glemmer. Bayern førte 1-0 indtil det 90. minut og skulle bare køre overtiden ud. Men United gjorde det umulige og vandt 2-1 på to mål i henholdsvis det 92. og 94. minut.
Det var dengang Manchester United nærmest var uovervindelige og vandt alt hvad de stillede op i. Med den legendariske skotte Sir Alex Ferguson som manager. Nogle år som senere er blevet til Alex Ferguson-æraen.
I 2009 var jeg så heldig at have fået billet til Champions League-finalen på Stadio Olimpico i Rom. De to giganter i europæiske fodbold, Manchester United og FC Barcelona stødte sammen. United havde stadig Sir Alex Ferguson som træner. FC Barcelona havde Pep Guardiola, som senere hen skulle blive en legendarisk træner for Manchester City. Barcelona vandt finalen på mål af henholdsvis Samuel Eto’o og Messi.
Sir Alex Ferguson-æraen sluttede i 2013 og lige deromkring begyndte bysbørnene fra Manchester City virkelig at røre på sig med engelske mesterskaber. Kongekronen kom for City i 2023, hvor klubben endelig vandt Champions League.
Tager du til Manchester for at opleve fodbold live, hvad enten det er på Old Trafford eller på Etihad, så er min anbefaling at du mindst bruger to dage i byen. Manchester er en moderne engelsk by med masser at tilbyde. Derudover er det værd at tage på begge klubbers museer og stadionrundvisninger. Og ej at forglemme den engelske pub- og fodboldkultur, som hænger uløseligt sammen. Tag dig derfor god tid på pubberne og i området omkring stadions før og efter kampene, så du kan indsnuse hele fodboldoplevelsen i Manchester. På pubber med City-fans vil Oasis uden tvivl brage ud af højtalerne.
Jeg har gennem mere end 30 år rejst Europa rundt for at se fodbold og opleve lokal fodboldkultur. Det er blevet til live fodboldkampe i 16 forskellige lande og på i alt 95 forskellige stadions. Nu skriver jeg mine bedste rejsetip her på Fodboldrejser-Manchester.dk.
Du kan finde mine kontaktoplysninger på denne side. Jeg høre gerne fra dig hvis du vil bidrage til siden, eller har kommentarer generelt om siden eller fodbold i Manchester.
Du kan læse mere generelt om denne side på siden Om Fodboldrejser-Manchester.dk.
Claus Bermann
Futbology app – søg Claus Bermann
linkedin.com/claus-bermann
instagram.com/clausbermann
facebook.com/clausbermann